|
Praktiske oplysninger
Vi kan kun modtage din hund eller kat mod forevisning
af gyldig vaccinationsattest (max 12 måneder gammel).
Hunden skal være vaccineret mod Parvovirus, smitsom Leverbetændelse
og Hundesyge.
Utøj.
Både hunde og katte skal et par dage før ankomst til Hørsholm
Dyrepension være behandlet mod lopper. Vi anbefaler Frontline som
også virker mod flåter/tæger.
Løbetid.
Kommer hunden / er hunden i Løbetid, mens den skal være
i kennelen, bedes dette meddelt.
Hundens seng/kasse/tæppe samt hundens foretrukne
legetøj kan medbringes, men på eget ansvar.
(for hundesenge gælder en vægt på max 8 kg.)
Medicin, eget tørfoder og lignende gives uden
ekstra beregning.
(Dog opkræves ekstra betaling såfremt eget foder kræver
særlig tilberedning)
Fodring.
Der fodres 2 gange dagligt morgen og aften. (Andet kan naturligvis
aftales)
Bemærk særlig regel for nytårsaften:
Af hensyn til de af vores kunder som afholder jule- og nytårsferie
indskrives om natten imellem den 31/12 1/1 kun
i forbindelse med mindst 5 dage.
inden ankomsten:
At aflevere sin hund eller kat i pension/kennel er absolut en tillidssag.
Du er derfor altid velkommen til at aflægge os et besøg
før et eventuelt ophold.
ved ankomsten:
For at hunden ikke skal starte sit ophold med en ubehagelig mavepine,
anbefaler vi, at du på ankomstdagen undgår at
give hunden for meget at spise, og helst ikke andet end hundens normale
måltider.
under opholdet:
Hørsholm Dyrepension forbeholder sig ret til, for ejers regning,
at bringe hunden eller katten til dyrlæge, såfremt den viser
sygdomstegn eller kommer til skade under opholdet. Endvidere overlades
det til dyrlægen at foretage evt. sårpleje og/eller forbindingsskifte.
ved afrejsen:
Undgå at hunden løber løs rundt i Hørsholm
Dyrepension, da dette vil virke provokerende over for de øvrige
hunde.
Alle hunde og katte er kun dækket af ejers egne
forsikringer.
Åbningstider:
Ind/udlevering hverdage fra kl. 10-11 og tillige Mandag og Fredag 17.00-18.00
Lørdag lukket
søndag og helligdage kun mellem kl. 10 - 11
Tlf. tid Mandag - Onsdag og Fredag fra kl. 8.00 09.30
Pensionen & Kennelen fremvises gerne efter aftale, dog er der
ingen fremvisning i højsasonerne.
Afhentes eller ankommer hunden/ katten uden for vores
faste åbningstid tillægges gebyr kr. 150.-
Respekter venligst vores åbningstider.
|